Selskabets forretningsområder
Selskabets hovedaktivitet er fordelt på rentebærende værdipapirer og investeringsejendomme, hvor der arbejdes med en fleksibel investeringsstrategi inden for en række konkrete investeringsrammer.
Selskabets overordnede målsætning er at skabe det bedst mulige langsigtede afkast til aktionærerne gennem anlægsinvesteringer for egen- og fremmedkapital inden for de fastlagte rammer for risiko.
Bemyndigelse til fordelingen mellem ejendomskreditlån, investeringsejendomme og obligationer tilpasses løbende ud fra Selskabets forventninger om, hvor det bedste afkast kan opnås, og under hensyn til sikring af en afbalanceret risiko.
Selskabet kan optage lån i danske kroner. Derivater anvendes alene til afdækning af renterisiko.
For nuværende investeres alene i ejendomskreditlån og investeringsejendomme og en mindre beholdning af realkreditobligationer.
Selskabets aktivsammensætning og anvendelse af fremmedfinansiering foretages i overensstemmelse med en afvejet risikoprofil for at opnå en højere grad af indtjeningssikkerhed.
Ejendomskreditlån
Investeringsstrategien for ejendomskreditlån bygger på en individuel analyse af debitor/kautionist og pant, hvilket skal medvirke til at mindske kreditrisikoen samt sikre et tilfredsstillende, langsigtet og risikoafvejet afkast.
Bestyrelsen har givet bemyndigelse til, at der kan foretages investeringer i følgende typer af ejendomskreditlån:
Ejendomskreditlånene erhverves hovedsageligt i enfamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, andelslejligheder og udlejningsejendomme.
Ejendomskreditlån købes af ejendomskreditselskaber, som er underlagt Finanstilsynets regler for udstedelse og handel med ejendomskreditlån.
Den overordnede ramme for køb af ejendomskreditlån er fastlagt med udgangspunkt i ønsket om en bred portefølje af ejendomskreditlån til sikring af risikospredning og risikominimering.
Investeringsejendomme
Investeringer foretages i investeringsejendomme i Danmark til udlejning gennem henholdsvis moderselskabet Investeringsselskabet Luxor A/S og det 100%-ejede datterselskab DI-Ejendoms Invest A/S. Investeringsejendommene er opdelt i detail-, kontor- og boliglejemål samt produktion, lager- og logistiklejemål.
Obligationer
Investeringer kan foretages i erhvervsobligationer, der også kan omfatte en mindre andel hybridobligationer, statsobligationer og realkreditobligationer med en kort til mellemlang løbetid. Der investeres med rating inden for fastlagte rating kategorier og sektorer.
Selskabet har en mindre beholdning af realkreditobligationer til opfyldelse af betingelserne for kapitalgrundlag, jf. FAIF-lovens § 16.
Udover ovenstående investeres der for nuværende ikke i obligationer.